 Projekt Rabarberlandet blev stiftet i 1993 af organisationen Jungletrommen, Kulturhuset Kapelvej 44 og Sct. Joseph Plejehjem.
Initiativet blev taget ud fra ønsket om:
- at skabe synlighed mellem de aktivt virkende ressourcer i det område, der tidligere havde gået under navnet Rabarberlandet (afgrænset af Åboulevarden, Hans Egedesgade, Hans Tavsens Park og Griffenfeldtsgade)
- at være en katalysator for nye veje til at inddrage ressourcestærke beboere og
- sikre, at alle kunne tage vare på deres eget liv og deltage aktivt i den demokratiske proces.
Situationen i dette område var i modsætning til Blågårdsgadekvarteret (Den Sorte Firkant), at traditionerne for sammenhold og netværk var tørret ud med den store omskiftning i boligmassen fra at være store familier med udearbejdende fædre og hjemmegående mødre til fortrinsvis at bestå af enlige (mange mænd) på overførselsindkomst.
Projekt Rabarberlandet tog initiativ til at holde en række møder, hvor aktive beboere og institutioner fik kendskab til hinanden. Projekt Rabarberlandet gjorde det således muligt for beboerne at få afgørende indflydelse på udviklingen af deres nærmiljø. Det førte til en del aktiviteter, der inddrog lokale beboere og aktører, hvor det mest kendte er projekt Ung i Parken, der brugte de næste 5 år på at renovere Hans Tavsens Park.
I 1994 fik Projekt Rabarberlandet støtte i 5 år fra Byudvalget under Socialministeriet. Vi blev nu etableret med sekretariat i Kulturhuset Kapelvej 44, samtidig med at Lokalcentret Indre Nørrebro og Andelsboligforeningen JoJo trådte ind i Projekt Rabarberlandets styregruppe. Hermed blev grundlaget for Projekt Rabarberlandets mange aktiviteter skabt, idet der nu kunne etableres netværk og skaffes finansiering til målrettet opbygning af projekter. Det førte til bl.a. børnefestivalen Børnenes By, Teatergruppen Rababerrødderne (i dag ’Det 5te Kabinet’), Lommepengeprojektet, Gadepulsen, Økologiske Torvedage, Kultursystuen og Nørrebronx.
I 1998 bevilgede Byudvalget støtte til 4 år mere. I den forbindelse etableredes det nuværende samarbejde med Beboerforeningen Blågården, og Projekt Rabarberlandet flyttede til sin nuværende adresse på Blågårds Plads.
Siden 1999 har Projekt Rabarberlandet prioriteret at lade en del af de store projekter fortsætte som selvstændige foreninger med lokal forankring. Til gengæld er det beboernære arbejde blevet opprioriteret. Vi har styrket børn- og ungearbejdet, således at vi i dag har en række klubber for børn og unge, vi har lektiecafeer, vi arrangerer ture i ferierne, og vi laver opsøgende arbejde på gaden, hvor vi trækker udsatte og kriminalitetstruede børn og unge ind i vores og andres tilbud. På samme måde har vi styrket omsorgs-, integrations- og aktiveringsarbejdet i forhold udsatte voksne og etniske minoriteter i form af bl.a. Mødested, klubber, kulturelle tilbud og arbejdsmarkedsforberedende undervisning i dansk, it, samfundsforhold, osv.
I dag har vi ugentlig kontakt med ca. 140 børn og unge, samt deres familier og netværk. I Drengeprojekt 2005 lykkedes det os at få opløst de drengebander, der skabte uro omkring Blågårds Plads, og at få en del af drengene ind vores klubber og kvarterets øvrige tilbud. Derudover har vi kontakt med ca. 80 voksne, samt deres børn, familier og netværk, som deltager i vores tilbud og undervisning.
Rabarberlandet har cirka 40 frivillige, hvoraf en del er rekrutteret gennem Ungdommens Røde Kors, og andre med forskellig etnisk baggrund trækkes ind fra lokalmiljøet. Det meste af vores børnearbejde drives således af frivillige.
Projekt Rabarberlandet samarbejder meget med andre frivillige aktører på Indre Nørrebro, f.eks. Morgencaféen i Blågårds Kirke, Fædregruppen og EnsomIKoebenhavn.dk.
Og vi formidler idrætstilbud og andre kulturelle tilbud til børn og unge gennem samarbejde med Kulturhuset Kapelvej 44, Firkantens Boldklub og Nørrebronx, der p.t. har ca. 250 medlemmer.
Lige nu er Projekt Rabarberlandet en aktiv samarbejdspartner med Københavns Kommune og andre, der vil den samme beboerinddragelse og udvikling som os. Det arbejde fortsættes og udbygges.
Det gør vi gennem forskellige netværk:
- Professionelle/tekniske netværk, især omkring Kultur- og idrætshallen, omprioriteringssagen i Blågården og udvikling af tilhørende beboerinvolverende processer; bl.a. i samarbejde med boligadministration og Byfornyelsesselskab;
- Integrationsfremmende netværk: offentlige i forbindelse med aktiveringstiltagene i Projekt Rabarberlandet, civile i forbindelse med dialogen med og om børne-ungegrupperne og tilbud til disse og deres forældre;
- Civile netværk omkring Nørrebro Festival, Fædregruppen, Nørrebronx, Morgencaféen og hele det beboerdemokratiske system;
- Offentlige netværk: Samarbejdet med Lokalcentret, andre forvaltningsgrene, skoler, Gadepulsen og andre, og
- Ad hoc netværk, alt efter opgavens eller løsningens art, formelle som uformelle fora. Bl.a. er et netværk bestående af beboerrepræsentanter fra det oprindelige Rabarberlands-kvarter nedsat for at afdække problemerne med hærværk og lignende.
Projekt Rabarberlandets opgave er at få de forskellige netværk af aktive borgere, foreninger og institutioner på tværs af forvaltninger til at fungere. Dette kræver, at vi hele tiden sørger for, at de rette aktører er med i de rette netværk i løsninger af en aktuel problemstilling. Projekt Rabarberlandet har fået forlænget sit virke i endnu en femårsperiode (2004-08), finansieret af Københavns Kommune, Landsbyggefonden, og FSB Blågården. Vi skal i den kommende femårsperiode medvirke til at gøre tilbuddene til beboerne endnu bedre og endnu mere målrettede.
Fremtiden viser at antallet af 13-18 årige de kommende fem år (2004-2008) vil stige med 34 % i Blågården alene. Vores største udfordring vil blive at koordinere og medvirke til at give disse børn og deres forældre gode tilbud og gode vilkår fremover og få alle til at agere frem mod fælles mål der hedder at gøre bydelen endnu bedre at leve i. |
