Indhold
Du er her: Forside > Om Rabarberlandet > Fremtidsplaner
Nyheder

Fremtidsplaner

BOLIGSOCIALE HOVEDMÅL
PROJEKT RABARBERLANDET 2006 - 2007

Projekt Rabarberlandet har følgende planer for udvikling af den boligsociale indsats de kommende år:

  • Fortsættelse og udvikling af hele PROAKRA, idet det er vores opfattelse, at mange lokale beboere gerne vil i arbejde eller i uddannelse, men har svært ved det grundet lang tids fravær fra arbejdsmarkedet. Metoden i aktiverings- og beskæftigelsesprojektet er således opbygget, at vi har gode erfaringer med at få langtidsledige ud i praktik, støttede arbejdsforhold eller regulære jobs. Proakra skal forsøge at opfange nogle af de initiativer, der er behov for at gennemføre og indarbejde dem i sit udbud overfor kommunen.

  • Påbegyndelse og afrunding af Trappeprojektet: Udover at være en ren teknisk foranstaltning (maling m.v.) er der indarbejdet en proces for beboerinddragelse, hvor der også optages emner som vedligeholdelse for opgangen, beboernes ansvar for, at opgangen forbliver pæn og en ansvarliggørelse af forældre til at se efter egne (og andres) børn for at undgå hærværk, graffiti og mobning af andre.
    Herudover er Trappeprojektet også en mulighed for dels at komme i kontakt med alle beboerne, dels at sætte foranstaltninger i værk overfor de beboere, der har behov herfor.
    Endelig vil Trappeprojektet give Boligkontoret og dets medarbejdere bedre mulighed for på sigt at yde en bedre service og få en positiv dialog med beboerne.

  • Kvalitetssikring af børne- og ungeindsatsen: At få støtte til at samle alle børne- og unge-aktiviteterne ét sted og med åbning/tilbud alle årets dage. De nuværende aktiviteter (drenge- og pigeklubber, pigeprojekter og lektiecaféer) skal løbende målgruppe- og indholdsmæssigt revurderes og tilpasses behov og muligheder. Samtidig skal der etableres samarebjde med eksisterende eller nye foreninger for at få børn og unge i gang med idrætsaktiviteter i den kommende Korsgade Idrætshal, hvor der også vil være mulighed for tilbud til de store drenge, der p.t. kun er på gaderne eller i Folkets Park. Tilbuddene skal fortsat opbygges som et tilbud med både professionel ledelse og medarbejdere, unge-medarbejdere og frivillige og bygge på de erfaringer vi har indhentet dels fra Projekt Blågården (2001-03), dels i vores børne- og ungeindsatsen siden 2003.
    Projekt Rabarberlandet har fået bevilget støtte fra EU's Socialfond for integrationsindsats og gennemførelsen af denne skulle gerne munde ud i flere og bredere tilbud til bydelens børn og unge, formidlet og gennemført af lokale unge fra bydelen.

  • Nørrebro Skaber Jobs er et samarbejdsprojekt med Jagtvejsprojektet og Nærpolitiet/ SSP om en ansøgning til at få drenge i aldersgruppen 16-22 år i arbejde/beskæftigelse. Vi ser alle de drenge, der forlader skolen med en dårlig afgangsprøve, gå hvileløse rundt uden at foretage sig noget fornuftigt. Projektet vil tage udgangspunkt i disse drenge og forsøge at få dem ind på arbejdsmarkedet – enten lønnet/støttet arbejde, lærepladser eller supplerende uddannelse – for at modvirke uhensigtsmæssig adfærd/kriminalitet.
    Der er bevilget midler gennem Indenrigsministeriets Restpulje samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og samtidig er der inviteret til samarbejde med Center for Vejledning. Nørrebro Handelsforening, Spydspidsen, JobTeam samt andre aktører på beskæftigelsesområdet for unge. 

  • Kultur- og sportshallen i Korsgade. At arbejde for, at beboerne i Blågården (voksne og børn) får udbytte af de tilbud, der bliver udbudt fra den kommende hal (okt. 2006).
    Der er flere måder at få indflydelse på:
    - at oprette en forening, der har alle beboerne som medlemmer og som støttes af beboerforeningens aktivitetsmidler;
    - at foreningsforankre børne- og ungetilbuddene, som de findes i dag, få foreningen godkendt af FOS (Folkeoplysningssekretariatet) for støtte til børn og unge under 25 år der vil dyrke idræt;
    - at søge medlemskab i eksisterende foreninger og få tilbud gennem disse.
    Uanset hvilken model der vælges, skal der være plads til for alle. Der skal være plads til, at børn og unge får mulighed for bevægelse, der skal være mulighed for kvinderne til at dyrke gymnastik og der skal også være plads til pensionistgymnastik, rytmik, aerobic og andre tilbud i hallen, alt efter hvem der vil stå for det og hvem der har interesse. Det hele skal ikke bare gå op i fodbold.
    Beboerforeningen og Projekt Rabarberlandet skal ligeledes arbejde for, at beboernes interesser tilgodeses. Dette betyder, at der også overordnet skal sikres en ledelse af hallen, der imødekommer lokale behov. Det er især økonomien, der skal vurderes (mikro: (den enkelte beboers behov og muligheder) som makro: (hallens behov for en sund økonomi)).

Der er således lagt op til en helhedsorienteret plan for den boligsociale indsats de kommende år til gavn for og i dialog med beboere og aktører på hele Indre Nørrebro.

Indenfor de projekter, der er under projektering, er der muligheder for knopskydning, således der hele tiden kan optages nye indsatsområder efter behov.

 
  Senest opdateret den 16/03-2006 12:58