Indhold
Du er her: Forside > Beboerrådgivning > Puljestøtte
Nyheder

Puljestøtte

Gennem Beboerrådgiveren kan du søge om tilskud til forskellige beboeraktiviteter for Blågårdens beboere.

Projekt Rabarberlandet har en mindre pulje, hvorfra der kan ydes et mindre tilskud, til f.eks. gårdfester, enkeltstående aktiviteter for børn i karréen, større beboeraktiviteter eller lignende.

Du skal - for at kunne få støtte - henvende dig til beboerrådgiveren for at fremlægge din idé. Herefter udarbejdes en kort projektbeskrivelse i fællesskab samt budget, hvorefter du vil modtage en bevillingsskrivelse, såfremt vi kan støtte initiativet.
Der er ikke tale om automatisk tildeling, men om vurdering og bevilling i konkrete tilfælde.
Efter arrangementets afholdelse skal vi evaluere aktiviteten sammen og du skal komme med de relevante bilag til regnskabet.

Kontakt beboerrådgiveren for at høre nærmere.

Der er i 2005 ydet puljestøtte til følgende aktiviteter:
Haveforeningen 'Grønne Firkant'
i juni 2005 med kr. 2000,- til indkøb af haveskur.
Haveforeningen 'Alverdens Haver' i april 2005 med kr. 800,- til indkøb af haveredskaber til beboernes haver i Stengade;
Newroz-arrangement for farsi-talende børn i februar 2005 med kr. 900,-;
Fastelavn på Blågårds Plads, februar 2005 med en delbevilling på kr. 822,- (arrangeret af Medborgerhuset Blågården og andre);
BIG EID-arrangementet i januar 2005 med kr. 3.100,- (finansieret sammen med Beboerforeningen Blågården og Byens Børn, Lokalgruppe Indre Nørrebro);

 
  Senest opdateret den 07/10-2005 10:48